Lidt om Regusse

Regusse er en centralt velplaceret by for mange spændende og alsidige udflugter i det smukke Provence. Byen ligger i Var-distriktet, som er det mest skovrige område i Frankrig. Her frydes man af lavendel - og vinmarker, olivenlunde og gorges.

Regusse har ca. 1900 indbyggere. Til trods for byens størrelse er den alligevel velforsynet med et nyt stort supermarked, bager, slagter, læge, posthus m hæveautomat, café, provencebutik, blomsterforretning samt en restaurant Bonne Mamma, der har dagens ret til en fornuftig pris. Herudover er der også et pizzeria.  På byens bibliotek kan man mod et mindre beløb benytte internettet.

For såvel børn og voksne er der mulighed for en afsvalende dukkert i byens offentlige swimmingpool i juli og august. Her er også separat børnebassin samt en mindre snackbar.

Lige i nærheden findes 4 tennisbaner og en dejlig legeplads.

De smukke gamle møller er et besøg værd.

Et kig op ad en byens smukke gader i Regusse, hvor tiden står stille ....

På byens hovedgade er der marked hver søndag. Dog er det sparsomt med boder i vinterhalvåret

 

Et kig på byen..

 

Det nye store supermarked ligger i udkanten af byen og ca. 1,5 km fra vores hus. Der er nu også mulighed for at få sin bil vasket og påfyldt benzin